Hængepelargonier eller tyrolerpelargonier er gode og velegnede til ampler og altankasser. Væksten er nogenlunde den samme, men Happy Face sorterne er noget anderledes end de normale hænge pelargonier. Blomsterne er større og flottere med brede kronblade og samtidig overordentlig blomsterrige, men alligevel som rigtige 'tyroler' pelargonier selvrensende og derfor meget nemme at passe.
Efter modtagelse plantes de små planter i 10 - 13 cm potter, der placeres i drivhus eller i vindueskarmen. Når planterne er tilstrækkelig store, plantes de ud i krukker, altankasser eller i bede. Planterne bør undervejs knibes en eller flere gange for at opnå flere sidegrene. Planterne trives bedst i fuld sol, og de vandes og gødes regelmæssigt.
Hængepelargonier leveres fra omkring midten af marts.
Hver enhed (æske) består af 6 småplanter.