Alunrod / Heuchera er et forholdsvis nyt, men meget oplagt valg til efterårskrukkerne. Den bruges især for sit flotte løv, med fine bladformer og spændende farver. Der findes sorter i et stort farvespektrum lige fra lysegrønt til bronze og purpurrødt, ja næsten sort. Og hvad bedre er, farverne bliver tydeligere og mere intense, jo lavere temperaturerne bliver. De fleste sorter er fuldt hårdføre i Danmark, og kan plantes frit i haven allerede når krukkerne skal i hi. Eventuelt kan den samme plante bruges i den samme krukke fra år til år, f.eks. sammen med forårsløg eller andre forårsplanter, og selvfølgelig sammen med nye sommerblomster.
Hele året rundt giver de dejlige farvenuancer et perfekt samspil og en elegant struktur med andre planter.
Heuchera blomstrer med små fine blomster på lange stængler, men for de fleste sorter sker blomstringen først den følgende sommer, altså på 2 år gamle planter.
Heucherella leveres fra marts til November.
Hver enhed (æske) består af 6 småplanter.