SUPERCAL er en helt ny planteart - det er for første gang lykkedes at krydse de to planteslægter, Calibrachoa og Petunia. Herefter er netop de sorter udvalgt, der forener de bedste egenskaber fra de to familier. Fra Petunia er der stærke og livskraftige rødder, en kraftig og udbredende vækst - men uden fedtede blade og stængler. Fra Calibrachoa kommer venlige, middelstore blomster i en bred og varm farveskala, og ikke mindst en god og sikker resistens imod virussygdomme.
Supercal er en fantastisk hængeplante, som tåler regn og blæst, og som vil udvikle sig i sin fulde pragt i store ampelpotter, i krukker eller i store altankasser. Men den kan også bruges som et farvestrålende bunddække i bede. Blot 4-6 planter pr. m2 sikrer et farvestrålende blomsterhav hele sommeren. Vi kan nu præsentere de første sorter i en dejlig farvestrålende palette.
Supercal leveres fra omkring midten af marts.