Unikt sortiment |Miljøvenlig emballage |Vælg din ønskede leveringsdato

Lad os sammen kæmpe for biodiversitet - Se efter bien 🐝 når du shopper!

Mangfoldigheden af insekter, især bier og sommerfugle, er faldende. Desværre.

De fleste planter er dybt afhængige af især bier for at trives, og bierne trives bestemt ikke i disse år. Gør vi ikke noget, kan vi ende i en verden uden nødder, pærer, avokadoer, vin og honning. Det er desværre en verden, som vi styrer tættere og tættere mod. Det skyldes en tilbagegang i den biologiske mangfoldighed grundet manglende levester og føde. Især i områder med bebyggelse trænger biodiversiteten til hjælp. 

Der er heldigvis meget vi kan gøre! I disse områder bor vi mennesker nemlig, og har vi en have eller en altan, kan vi sammen øge biodiversiteten ved at skabe egnede levesteder for insekterne. 

Det er nemlig op til os at skabe smukke områder fulde af blomster!

Hvad kan du gøre?

Der findes heldigvis mange måder at øge biodiversiteten på - og mange er yderst simple!

Det nemmeste er blot at overlade naturen til sig selv - det vil sige, at du f.eks. lader et hjørne af haven gro vildt. 
Har du grønne fingre og mere lyst til en fuldt, velholdt have, kan du være med til at øge biodiversiteten ved at plante masser af insektvenlige sorter i dine krukker, på din altan eller i dine havebed.

Du kan derved tiltrække mange bier til haven, da de smukke sommerblomster indholder pollen og nektar. Det samme gælder buske, stauder og mange krydderurter som mynte og timian. Der er altså mange muligheder for at gøre noget for de små bier, også selvom du ikke ejer skov og mark. Altankassen, villahaven eller sommerhushaven kan nemlig sagtens bidrage til biodiversiteten.

Du kan læse mere på f.eks. Miljøministeriets hjemmeside.

Her på Odenia.dk har vi markeret de blomster, som er særligt gode for bier med en lillle bi 🐝
Se efter bien 🐝 når du klikker rundt i shoppen - så kan vi sammen øge biodiversiteten i Danmark!