Når planterne er tilstrækkelig store kan de plantes ud i krukker, altankasser eller i bede.
Nyplantede krukker og altankasser bør tidligt om foråret stå under beskyttelse. Fra først i april kan de eventuelt stilles i drivhuset.

Småplanter kan plantes direkte i krukker og altankasser fra først i april, hvis man har drivhus - ellers fra første i maj, hvis de skal direkte ud i haven.

I altankasserne ovenfor til højre er der plantet Nemesia Karoo i den ene og en blanding af Verbena Superbena og Petunia Conchita Pink Lace i den anden.

Mange stauder er fantastiske krukkeplanter, her er småplanter af Heuchera Creme Brulee plantet sammen med Euphorbia Ephantia.

 

De fleste af vore planter trives bedst i fuld sol, og de skal vandes og gødes regelmæssigt.