Unikt sortiment |Miljøvenlig emballage |Vælg din ønskede leveringsdato

Skab en mobil have

Når planterne er tilstrækkelig store, kan de plantes ud i krukker, altankasser og ampler. Du kan selvfølgelig også plante dem direkte i bede.
Fordelen ved krukker, altankasser og ampler er, at haven bliver mobil. En mobil have er en have, som du kan nyde lige der, hvor du er. Det skyldes, at dine mange fine sommerblomster er nemme at flytte rundt og pynter både på terrassen, altanen og fortrappen.
Udover at være særdeles dekorativ, kan den mobile have også være yderst anvendelig, hvis du tilplanter med eksempelvis krydderurter.

Du kan læse mere om krydderurter her!

Nyplantede krukker, altankasser og ampler bør tidligt om foråret stå under beskyttelse. Fra først i april kan de eventuelt stilles i drivhuset.
Småplanter kan plantes direkte i krukker, altankasser og ampler fra først i april, hvis man har drivhus - ellers fra første i maj, hvis de skal direkte ud i haven. Husk at holde øje med nattefrosten!

De fleste af vore planter trives bedst i fuld sol, og de skal vandes og gødes regelmæssigt. Mobiliteten i krukker, altankasser og ampler gør, at du nemt kan rykke planterne ud i solen. 
 


Udplant i krukker, altankasser eller ampler

  • Uanset om du går efter krukker, altankasser eller ampler, er det
    vigtigt, at du vælger en base, som har hul i bunden, så alt
    overskydende vand kan løbe fra

  • Du kan med fordel plante flere planter sammen, da det giver et
    spændende mix af farver. Du kan selvfølgelig også lade dem stå
    alene i forskellige skjulere. 

  • Du kan være kreativ med valget af ’krukke’. Du kan f.eks. placere
    planterne i kurve, zinkbaljer, tønder eller i andre skjulere, der let
    kan flyttes rundt. 

  • Du kan med fordel placere tungere krukker på et rullebord, som
    du let kan flytte rundt på dem uden at løfte tungt. 

  • TIP: Planter med en naturlig hængende vækst er meget
    velegnede til ampler. Her kommer planterne rigtigt til deres ret,
    og de lange ranker væver sig elegant ind mellem hinanden.