Unikt sortiment |Miljøvenlig emballage |Vælg din ønskede leveringsdato

Osteospermum / Spanske margueritter

Osteospermum vil de fleste referere til som de velkendte spanske margueritter eller måske som Afrikansk tusindfryd. Spanske margueritter starter tidligt, og hele sommeren lyser de op med blomster i alle mulige farver. Det er ikke kun de mange muligheder for at vælge farver, der har gjort spanske margueritter til en favorit blandt danskere med grønne fingre. Det er nemlig også én af de mest hårdføre udplantningsplanter, der findes, og de blomstrer overdådigt med et minimum af pasning fra omkring maj til frosten sætter ind. Væksten er lav og busket, hvilket gør dem til et oplagt valg til både krukker, altankasser og til udplantning i havens bede. Som andre spanske margueritter foretrækker vores sorter en placering i direkte sol, men halvskygge er bestemt også en mulighed. 
For at sikre at planten blomstrer hele sommeren, er det nødvendigt, at de vandes og gødes godt hele sommeren. Udtørring vil nemlig resultere i manglende blomstring, men samtidig har de brug for god dræning, da de rådner, hvis de er står i vand. Det er desuden en god ide at nippe visne blomster af – så dukker der hele tiden endnu flere nye blomster frem.

Hver enhed (æske) består af 6 småplanter.
 

preload spinner